Om underviserne
Instituttet har følgende tilknyttede undervisere
Skanderborg
Anette Sølvig, arkitekt og integrativ krops- og psykoterapeut
Helle Brok, psykomotorisk terapeut og har derudover en uddannelsesbaggrund i kunstterapi, ledelse og psykologi
Kathrine Moryl Kristiansen, psykolog, naturterapeut, fortælleruddannet samt kunstterapeut
Camilla Kondrup, Cand.pæd.pæd.psyk og parterapeut
Christine Wiklund, psykomotorisk terapeut
København
Mireille Camille Hauge, psykomotorisk terapeut og kandidat i pædagogisk antropologi
Viggo Müller, skolelærer, massageterapeut, coach, psykoterapeut samt Relationelt Chok/Traume-arbejde
Lone Maj Sand Clausen, psykomotorisk terapeut, naturbaseret psykoterapeut, kandidat i kandidat i pædagogisk psykologi, diplomeksamen i ”Sundhedsfremme og forebyggelse på ældreområdet
Clara Boeg, musikterapeut
Louise Rosali Sóley Gade, psykomotorisk terapeut, Authentic Relating Facilitator og coach, Holistic Voice Terapeut, Stemme Lyd Healer og Lyd Meditations Facilitator og Dans, Yoga og Meditations underviser.
Se præsentationerne af de enkelt undervisere nedenfor.


Anette Sølvig
Hvorfor er krop og kreativitet kerneområder i mit liv?
Krop og kreativitet har altid spillet en central rolle i mit liv. Fra en tidlig alder blev jeg konfronteret med livsomstændigheder, der åbnede op for et naturligt behov for at udtrykke følelser på anden vis end gennem ord og relationel kontakt. Sang, dans og kreative processer blev mit helle og min vej til udtryk. I dette felt kunne jeg overgive mig til kroppens intuitive lyde og bevægelser… og den frie leg med materialer. Jeg oplevede, at jeg vandrede ind i en helt særlig tilstand, hvor jeg mærkede resonans, lindring og øget indre ro.
Jeg er ekstern underviser ved Institut for Krop og Kreativitet i Skanderborg. Min faglige baggrund bygger på 10 års erfaring fra den kreative branche som bygningsarkitekt, samt efterfølgende uddannelse og virke i egen praksis som Integrativ Krops- og Psykoterapeut. I mit virke som psykoterapeut arbejder jeg primært med kriseramte voksne i 1:1 terapi, holder foredrag og faciliterer workshops. Jeg er især optaget af individuationsprocessen, symbolsproget samt det dybdepsykologiske og fænomenologiske terapeutiske arbejde.
På Institut for Krop og Kreativitet kan du møde mig, dels på kurser med materialet i centrum, og dels på kurser med fordybelse i eget indre og forbundethed til omgivelserne. Desuden underviser jeg på forløb for voksne med stress- og krisereaktioner, hvor vi sætter fokus på at komme ud af hovedet og mere ned i kroppen og kreativiteten.
Hvad kan arbejdet med krop og kreativitet bidrage med?
Livet erfares igennem kroppen.
I kropsarbejdet og i de kreative processer kan vi få adgang til den kropslige oplevede virkelighed, som udtrykker sig intuitivt gennem indre billeder, følelser og kropslige tilstande. Man kan med andre ord sige, at vi i vores krops- og følekontakt samt i skabelsesprocessen rækker hånden frem mod vores indre dele og vores allerdybeste selv – og inviterer til dialog, udforskning og udfoldelse med henblik på at undersøge den menneskelige oplevelse og helhed. Så vi kan lære os selv bedre at kende og leve i en højere grad af samklang med det væsen, vi dybest set er.
Helle Brok
Psykomotorisk terapeut med en bred kunstterapeutisk erfaring.
Kathrine Moryl Kristiansen
Psykolog, naturterapeut, fortælleruddannet samt kunstterapeut
Clara Boeg
Musikterapeut.
Louise Rosali Sóley Gade
Psykomotorisk terapeut, Authentic Relating Facilitator og coach, Holistic Voice Terapeut, Stemme Lyd Healer og Lyd Meditations Facilitator og Dans, Yoga og Meditations underviser
Siff L. E. Skovenborg – Institutejer, underviser og terapeut
Rolle på instituttet
Min rolle på Institut for Krop og Kreativitet er ledelse, administration, undervisning i teori og i mindre grad i kropslige og kreative processer samt supervision af fagpersoner både internt og eksternt.
Tilgang til krop og kreativitet
Min tilgang til kroppen er, at kroppen skal opleves indefra. I stedet for at have en krop, er kroppen en del af mit Selv. Jeg navigerer i verden ud fra min krop, der ved meget mere om verden end min dagsbevidsthed. Jeg oplever at komme hjem i mig selv, når jeg kommer ud af hovedet og ind i kroppen. Jeg nyder, at lade kroppen bevæge sig frit og anvender det som en del af min undervisning i bevægelse i vand. Gennem kroppen kan jeg være autentisk og nærværende i mødet med livet.
Ligeledes kommer jeg dybere i mig selv, når jeg kommer ind i mit kreative underbevidste univers, hvor jeg til stadighed overraskes af den visdom og meningsfuldhed det underbevidste viser mig gennem symboler og fortællinger. Herfra opstår min kontakt til humor, livsglæde og ro ved min væren i verden.
Jeg søger altid at lade mine kreative udtryk komme direkte fra det ubevidste. Jeg lader mine hænder forme skulpturer, tegne og male. Nogle af disse udtryk har jeg haft med på udstillinger – Se her.
Jeg har også ladet kreativiteten flyde i lyd og ord bl.a. som komponist, tekstforfatter og musiker på guitar og percussion og jeg har udgivet digtsamlingen ”Lysglimt og Mørke dage” (egen udgivelse) og været med som tekstforfatter og skuespiller i kabareten ”Slå tiden ihjel”. For tiden er jeg i proces med en roman og med nye sange. At dette overhovedet er muligt for mig, er ret interessant, idet jeg som barn oplevede at mangle fantasi. Det skyldtes både, at jeg ikke var i kontakt med min krop og mit underbevidste univers, men især at jeg ikke har evnen til at visualisere i mit hoved. Ved at slippe anstrengelsen ved at det var mit bevidste sind, der skulle være kreativt, fandt kreativiteten mig.
Uddannelsesbaggrund
Jeg er kunstterapeut (2024), psykomotorisk terapeut (1995), cand.comm. (2003) og projektleder (2004) og har kurser i systemisk kommunikation, kunstterapi, psykomotorisk rehabilitering efter chok og traumer, indre barn mm.
Erfaringsgrundlag
I min private praksis har jeg siden 1995 specialiseret mig i seksuelle overgreb, voldsramte kvinder, angst og selvværdsproblematikker.
Sideløbende hermed har jeg bl.a. undervist som lektor på professionsbacheloruddannelsen til psykomotorisk terapeut, hvor jeg også har deltaget i forskning om kropsbevidsthed (2009-2017).
Jeg er for tiden frivillig lokalkoordinator hos Landsforeningen Spor, hvor jeg er arrangør af natur og kreativitetsforløb med medlemmer og jeg holder faglige oplæg (2006-nu). Derudover har jeg været frivillig på cafe Mamma Mia, som er et socialpsykiatrisk værested (1998). Endvidere har jeg været frivillig kulturmedarbejder ved Kulturbussen Dagmar (1990-1993), hvor jeg skabte kreative og kulturelle projekter for børn og voksne.
Udgivelser
Jeg har udgivet bøgerne: Den professionelle rolle i individuel psykomotorisk behandling (2020), Saxo og Psykomotoriske faglige grundbegreber og grundforståelser – tradition og fornyelse (2020), Kropsliv.