Om instituttet

Om Institut for Krop og Kreativitet

Instituttet for Krop og Kreativitet er skabt af cand.comm. og psykomotorisk terapeut Siff L. E. Skovenborg (Om underviserne) og har startet sit virke i København og Skanderborg i 2025. Se videopræsentation af vores lokaler her:

Institut for Krop og Kreativitets visioner

Vi ønsker at udbrede forståelsen af kroppens og kreativitets betydning for at øge menneskers trivsel gennem undervisning, workshops, oplæg og artikler og lign.
Vi vil øge forståelsen for vigtigheden af et præstationsfrit og nysgerrigt rum for kropslig og kreativ udfoldelse, selvindsigt og samspil med andre.
Vi vil skabe rum for konstruktiv fordybelse i kroppen og kreativiteten ved at gøre psykiske og fysiske ressourcer tilgængelige og gøre begrænsende aspekter af det ubevidste bevidst.
Vi ønsker at understøtte borgeres muligheder for at finde eget kropslige og kreative ståsted og udtryk til en styrkelse af selvet, livsglæden og den personlige kraft.

Læs om vores faglige tilgange her

Værdier

Vi tager afsæt i vestligt baserede, anerkendte og evidensbaserede metoder og tilgange indenfor det terapeutiske felt.
Det er styrkende for et individ at mærke sin egen kraft, ståsted og eksistensberettigelse gennem kroppen og kreativiteten samt mærke og udtrykke sin unikke skaberkraft.
Vi understøtter den enkeltes proces gennem en anerkendende, tryghedsskabende og empatisk tilgang.
Vi understøtter den enkelte deltagers potentialer og inviterer til en præstationsfri åbenhed og nysgerrighed overfor sig selv og andre.
Vores afsæt er, at ethvert individ er unikt og har potentiale for at være autentisk, autonomt og forbundet med omgivelserne.
VI understøtter deltagernes muligheder for at gå fra ydre til indre styring (autonomi) og understreger vigtigheden af egen tolkning af indre aspekter. Derfor vil vi give rum til og have respekt for diversitet på alle planer, forskellige forståelsesrammer og udtryk.
Ethvert individ har mulighed for at komme ud af dagsbevidstheden og ind i kroppen og den kreative underbevidsthed og komme i forbindelse med værenstilstande og dermed få tilgang til at mærke og opbygge sine ressourcer, selvværd og selvtillid.
Når de begrænsende aspekter af det ubevidste psykiske materiale, bliver bevidstgjort, skaber vi rum for og understøtter muligheden for at transformere og forløse fastlåste overbevisninger.

Institut for Krop og Kreativitet ser mennesket som et integreret hele, hvor kropslige oplevelser og kreativ udfoldelse sammen med teoretisk indsigt skaber dyb selvforståelse, trivsel og vækst

Institut for krop og kreativitets bidrag til velfærdsområdet bygger på

Behovet for et helhedssyn: Krop, følelse og kreativitet i fokus – Dette afspejler, at sind og krop ikke kan adskilles – teorier om legemliggjort kognition (Shapiro & Spaulding, 2021) understreger netop, at kroppen og dens samspil med omgivelserne konstituerer eller bidrager til vores tænkning. I praksis betyder det, at et ensidigt fokus på rationel tænkning overser de ressourcer og ressourcer i kroppen og det kreative udtryk, som kan øge vores handlekraft og trivsel. Et holistisk fokus på hele mennesket – kroppen, selvet og kreativitet – er med til at skabe bedre trivsel og udvikling, både individuelt og samfundsmæssigt. Inddragelse af kropsbevidsthed og kreative processer i faglige sammenhænge kan hjælpe folk med at genfinde kontakten til egne ressourcer, reducere stress og udvikle nye handlemuligheder.
Indsigt i hjernen og autonome funktioner – Neurovidenskaben viser, at hjernen konstant samspiller med kroppen. Studier af hjernens Default Mode Network (aktiv i hvile og dagdrømmeri) har vist, at dette netværk er center for Selvet og kreative processer (Beaty & al., 2014, Davey & al., 2016). På samme tid fremhæver polyvagal teori, at følelser af tryghed i kroppen fremmer dybe rolige tilstande i nervesystemet med positiv effekt på sundhed, vækst og sociale relationer(Porges, 2022). Når det autonome nervesystem bliver roligt, skaber det et grundlag for bedre læreprocesser. Denne kropslige regulering er med til at skabe stabilitet i sindet og giver kontakt til kreativ udfoldelse.
Vigtigheden af følelsesregulering og resiliens – Fra psykologisk forskning ved vi, at evnen til at regulere følelser og opbygge resiliens styrkes, når krop og følelser inddrages: Studier har vist, at øget kropsligt nærvær og opmærksomhed kan forbedre emotionel selvregulering, opmærksomhed og selvindsigt: Ved at træne indre opmærksomhed på åndedræt og kropsfornemmelser kan man f.eks. lære at dæmpe stressreaktioner og genvinde fokus (Guendelman, Sebastián, & Rampes, 2017). Overordnet tyder det på, at praksisser, der skaber tryghed og kropslig ro, øger vores evne til at håndtere udfordringer og støtte positiv udvikling (resiliens) og at kontakten til kroppen og kreativiteten kan øge kontakten til vores selvværd.
Fokus på kreativitet til meningsskabelse og vækst – Kreativitet er en afgørende vej til at genfinde kontakten til os selv. Kreativt arbejde åbner adgang til dybere, ofte ubevidste lag og hjælper med at skabe mening. Flere undersøgelser har fundet, at kreativ tænkning og kunstnerisk aktivitet øger selvrealisering, selvtillid og oplevelsen af kontrol – og at kreativitet endda kan støtte posttraumatisk vækst efter stress og kriser (De Lorenzo, Lattke, & Rabaglietti, 2023). Samme artikel beskriver viser desuden, at personer, der udfolder sig kreativt, ofte er mere fleksible og tilpasningsdygtige (Ibid). Samlet styrker kreativ udfoldelse vores følelse af mening og sammenhæng, hvilket er afgørende for både personlig trivsel og engagement i lærings- og arbejdssammenhænge.

Referencer

Beaty, R. E., & al., e. (Nov 2014). Creativity and the default network: A functional connectivity analysis of the creative brain at rest. Neuropsychologia, s. 64:92-8.

Davey, C. G., & al., e. (May 2016). Mapping the self in the brain’s default mode network. NeuroImage, s. 390-397.

De Lorenzo, A., Lattke, L., & Rabaglietti, E. (24. May 2023). Creativity and resilience: a mini-review on post-pandemic resources for adolescents and young adults. Front Public Health, s. 11:1117539.

Guendelman, S., Sebastián, M., & Rampes, H. (6. Mar 2017). Mindfulness and Emotion Regulation: Insights from Neurobiological, Psychological, and Clinical Studies. Front Psychol., s. 8:220.

Porges, S. W. (10. May 2022). Polyvagal Theory: A Science of Safety. Front. Integr. Neurosci., s. Volume 16.

Shapiro, L., & Spaulding, S. (25. jun 2021). Embodied Cognition. Hentet fra plato.stanford.edu: https://plato.stanford.edu/entries/embodied-cognition/#:~:text=variously%20rejects%20or%20reformulates%20the,not%20the%20seat%20of%20cognition